Quantcast
Channel: Min-Mave.dk » Babykalender – Din babys udvikling uge for uge
Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Baby 1. uge – Det første møde + give bryst

$
0
0

Nyfødt baby møder sine forældre

Så skete det, du har ventet på – dit barn er blevet født!

Som forældre skal I nu til at knytte bånd til den lille ny.

Jeres første møde og den første velkomst til barnet er vigtig.

 

At knytte bånd er en underlig størrelse

Mange mødre har en forestilling om, at barnet skal placeres på moderens bryst et kort sekund efter fødslen.

Det første møde er vigtigt, men bestemt ikke afgørende. Fysisk tryghed kommer altid først.

Hvis dit barn har behov for professionel pleje efter fødslen, bør det prioriteres.

Det første møde er vigtigt, men ikke afgørende for, om I kan knytte bånd.

 

 

Stadig en del af dig

Barnet er ikke længere inden i dig, men det er stadig en del af dig.

Selvom dit barn selv trækker vejret, sutter og har afføring, er det stadig afhængigt af dig.

Barnet er stadig fysiologisk afhængigt af din krop, der styrer immunitet over for infektioner, holder det varmt, regulerer dets hjerterytme og blodtryk, kontrollerer dets væksthormoner, svækker stresshormoner og regulerer muskelaktiviteterne ved berøring.

I behøver ikke at knytte bånd i sekundet efter fødslen.

Der er ingen tvivl om barnets binding til dig, men det kan tage minutter, timer, dage og måske uger at drage barnet ind i dig på et følelsesmæssigt plan.

Jeres fysiske forbindelse er brudt; Nu er det tid til at knytte bånd og lære dit barn at kende.

 

Gengældt kærlighed

I begyndelsen vil din kontakt med barnet foregå via envejskommunikation,

men så snart dit barns tidlige tegn på kommunikation begynder i form af øjenkontakt, lyde og de første smil, vil envejskommunikationen forvandles til gengældt kærlighed.

Den gengældte kærlighed vil gøre jeres bånd endnu stærkere.

Du har brug for at lære dit nyfødte barn at kende, og komme tæt på det.

Ikke kun den første time efter fødslen, men de første uger.

Du vil få svært ved at skelne mellem dine og barnets behov.

Dit vigtigste behov bliver at imødekomme barnets behov; Sådan skal det være.

følg din babys udvikling

 

At give mad er svært

Du skal nu i gang med at give dit barn mad. Ifølge undersøgelser har amning en række positive effekter for spædbarnet, men det er op til dig som mor at beslutte, om du vil give dit barn bryst.

Du skal dog vide, at amning langt fra er så let, som det ser ud til.

Du har måske siddet på café med en af dine veninder, der nemt og bekvemt kunne amme sit barn og samtidig snakke videre med dig uden det store besvær.

Du vil formentlig blive overrasket over, at opstarten ikke er helt så nem.

Du har brug for at koncentrere dig 100 % om at få amningen i gang, og det er helt normalt.

Læs også: Amning – Alt en mor bør vide

 

Video: Fødselsforberedelse om amning

 

Giv ikke op

De første dage med amning kan være vanskelige, mærkelige og ubehagelige – og ikke mindst smertefulde.

Folk, der ikke har prøvet at gå i gang med at amme, forstår ikke den kamp, du går igennem.

Mange mødre giver op i starten, fordi det er for hårdt. Derfor er det vigtigt, at du ved, at de første 2-3 uger kan være svære at komme igennem. Det er vigtigt, at du stoler på, at du kan.

Det er godt, hvis du giver det et forsøg. Selvom du vælger at stoppe amningen efter en enkelt uge, vil det alligevel sikre, at dit barn har fået den vigtige råmælk (colostrum).

Det ideelle vil være, hvis du ammer dit barn det meste af det første år, men selv et par måneder med amning vil være værdifuldt for dit barn.

Sundhedsplejerske vurderer, at ca. 90 % af de ammende mødre oplever ømhed ved amning i de første par dage.

Læs mere om brystbetændelse

 

Video: Sådan ammer du en nyfødt

 

Vær opmærksom på dit barns reflekser

Dit barn er for lille til at vide, at det er sulten, og at mad vil gøre det tilfreds.

Dit barn ved heller ikke, at det at suge på dit bryst eller få flaske er måden at få mad på. Det lærer dit barn af dig og dets reflekser.

Går amningen godt fra starten, behøver du ikke bekymre dig om, hvad der er barnets reflekser, og hvad der er tillært adfærd.

Har du derimod problemer med at få dit barn til at reagere på dit bryst, er det vigtigt, at du er opmærksom for ikke at modarbejde dit barn.

Dit barn vil reagere på en blid berøring eller strygning af kinden ved at dreje ansigtet i den retning for at lede efter brystvorten.

Hvis barnets mund rører noget, der minder om en brystvorte, åbner barnet munden på vid gab, klar til at sutte.

Det er derfor vigtigt, at du ikke sender modsatrettede signaler.

F.eks. må du ikke berøre begge kinder på en gang, så ved barnet ikke, hvilken vej det skal dreje hovedet.

 

PKU og høretest

Når barnet er 1-2 uger gammel skal det have foretaget en PKU og en høretest.

PKU er en sygdom som, hvis det ikke opdages og behandles, kan resultere i alvorlige sygdomme som hjerneskade og epilepsi.

Der fødes ca. 6-7 børn med PKU om året, men det er kun alvorligt hvis de ikke bliver testet og behandlet.

Testen foretages ved at tage en blodprøve fra barnets hæl.

Høretesten foretages ved samme lægebesøg som PKU testen, og gøres ved at give barnet høretelefoner som kan måle om hørelsen er iorden.

Ca. 1-2 ud af 1000 børn har nedsat hørelse.

Læs mere om PKU og høretest i Min-Mave’s Babyleksikon

 

Fødselsanmeldelse

Når et barn bliver født skal det anmeldes til myndighederne inden barnet er 14 dage gammelt.

Du kan anmelde fødslen elektronisk via. internettet.

Føder du på hospitalet sørger jordemoderen som regel for dette, men vær alligevel opmærksom på om det bliver gjort.

Ved hjemmefødsel eller fødsel i udlandet er det dig selv som skal anmelde fødslen.

Læs mere om: fødselsanmeldelse

 

Milepælskort: Baby 1 uge gammel

sovende baby

Billede indsendt af en Min-Mave bruger.

 

The post Baby 1. uge – Det første møde + give bryst appeared first on Min-Mave.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 10

Latest Images

Trending Articles


MARGIT BRANDT BESTIK.


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)